Dyr i vandløb og søer
Svirreflue: Svirrefluen ligner en bi, men er fuldstændig ufarlig. De flyver omkring søer og har ånderør, så de kan være under vandet.
Vårfluelarver: Der findes flere forskellige vårfluelarver. Nogle dækker sig til med sten, andre med sand og så er der dem der bare griber sig fast til bunden med sine kløer. Vandstrømmen har nemt ved at skylle dem væk, så de bliver nød til at gøre én af disse tre ting for at holde sig på stedet.
Snegle: De fleste snegle der lever i vandløb, kan ikke holde sig fast og bliver taget af strømmen. De finder sig en sten hvor de ikke bliver taget af strømmen og lader føden komme til dem med strømmen.
Ferskvandsloppen: Ferskvandsloppen har ingen måde at beskytte sig mod strømmen på. Den er tvunget til at gå i læ. Også dyr som skorpiontæger, rygsvømmere og vandkalve opholder sig mellem planterne, hvor de ikke blive revet væk af strømmen.
Iglen: igler indtager ilt ved hjælp af deres hud. De kan både indtage fra vandet og luften. Dog udtørrer de på landjorden. De lever af snegle og larver. Kun én igle race kan suge blod fra mennesker. Få igler spiser små fugle og fisk.
De forskellige insekter der lever under vand indtager ilt på forskellige måder. Nogle, som for eksempel iglen, indtager det gennem huden. Det vil sige at de kan indtage ilten fra vandet, gennem huden. Andre insekter har gæller. Fra store til små, men størrelsen på gællerne, kommer an på størrelsen af insektet, og hvor insektet lever. Det er forskelligt fra insekt til insekt hvor gællerne sidder. Nogle insekter bliver også nød til at komme op og hente luft. Og så er der dem, der svømmer op til overfladen, laver en luftboble og sætter den fast på ryggen. Derfra kan den beholde luftboblen og indtage ilt ved hjælp af den i en længere periode. Men den skal selvfølgelig op og hente en ny på et tidspunkt.
Gedden: Gedder spiser næsten alt. Det er en af Danmarks største fisk. De kan blive op til en meter. De kan veje fra 8 til 12 kg. Hunnerne bliver størst og bliver også kønsmoden langt senere end hannen. Den voksne geddes eneste fjende er mennesket.
Aborren: Aborrens krop er høj og fladtrykt fra siden med fastsiddende ru skæl. Første rygfinne består udelukkende af pigstråler. De kan både være meget brune og grønne i farven. Aborren er en udemærket spisefisk.
Gydningen sker på lavt vand om foråret. En stor hun kan gyde op til ca. 300.000 æg pr. gydning. Æggene klæber sammen til lange smalle geleagtige bånd, og disse bånd klæber til bunden af søen. Æggene klækker efter 2-3 uger, og ynglen lever af blommesækkens næring den første uges tid. De næste par måneder står den på dyreplankton.
Aborren findes overalt i Danmark, både i salt-, brak- og ferskvand. Aborren der dog er bedst kendt som ferskvandsfisk kan blive op til 50 cm og 4 kg. I søer med god næring til aborreyngel, men ringe næring til ungfisk og voksne optræder ofte meget individrige bestande af aborrer, hvor de enkelte individer sjældent bliver mere end 50-75 gram, på grund af fødekonkurrence. Sådanne fisk kaldes "tusindbrødre".
Ålen: Ålen kendes på den lange, stærke og slimede krop. Ryg, hale og gatfinne er sammenvoksede og danner en stor finne. Munden er spids og fyldt med små spidse tænder. Ålen kan både være mørkegrøn, blåsort, mørkebrun til olivenfarvet. Ålen er en god spisefisk.
Ålen forefindes overalt ved Europas kyster, i floder og damme og bliver over 1 m land, hannen dog højst 50 cm. Største vægt ca. 5 kg.
Ålene formerer sig i det vestlige Atlanterhav i Sargassohavet ved Bermuda øerne. Her leger de tidligt om foråret ved en temperatur på 17 grader i en dybde af 400 m. Efter legen dør de gamle ål. Larverne, der tidligere blev opfattet som en selvstændig dyreart, tiltræder ved Golfstrømmens hjælp rejsen mod Europas kyster. Efter 2 år er de ca. 75 mm lange og når deres mål, men først i en alder af ca. 3 år forvandler de sig til rigtige små ål. Hunnerne drager op i ferskvandet, mens hannerne bliver i brakvand. Efter kønsmodningen drager ålene formentlig til gydepladserne.
Karpen: Karpen er meget kompakt og højrygget. Den har 4 skægtråde i munden. To større i mundvigen, samt to mindre over overlæben. Farven på fisken varierer fra mørk grå-blå til sortagtig eller olivengrøn til brunsort. Der findes fire karpearter. Skælkarper, som har små skæl i rækker over hele kroppen. Spejlkarper som har store uens skæl spredt over siden. Læderkarper, som normalt ikke har skæl på kroppen og til sidst Radkarper som har små skæl på ryggen og store skæl langs siden.
Dafnier: Dafnier er små krebsdyr, de lever i mange vandhuller og søer hvor der er mange planter. Dafnier spiser planteplankton og derfor vigtige led i fødekæderne i ferskvand. Dafnier bliver spist af mange forskellige fisk. Dafnier bliver 1-2 mm store og de kendes bedst på deres meget runde form og de to meget tydelige antenner. Dafnier har 4-6 par ben men de sidder skjult under en skal, som omgiver dafnien. Når en dafnien laver nogle bevægelser med sine ben, laver den en vandstrøm inde i skallen. Vandstrømmen fører føde op til dafniens mund, men få også dyret til og bevæge sig. Antennerne søger for at dafnien holder sig svævende i vandet.
Dafnier har en god formringsevne. En dafniehun kan på 1 år blive til 3.millioner dafnier. Den store formringevne skyldes at dafnier kan formere sig på to forskellige måder, nemlig kønnet og ukønnet. Når livsbetingelserne for dafnierne er gode, består bestanden udelukkende af hunner.
