Vandsalamander
En salamander er brun med mørke pletter og striber. Den har svømmehud mellem tæerne, og er derfor rigtig god til at svømme. Den bugter sig afsted når den svømmer, ligesom en ål. En salamander er et rovdyr. Den spiser dafnier, myggelaver og andre smådyr. En salamander kan også opholde sig på land. Når den er på land, spiser den regnorme, snegle, og andre insekter. Om foråret og sommeren lever vandsalamanderne i vandet. Om efteråret lever vandsalamanderne på vand. Når den lever på land, lever mellem fugtige og visne blade, under fx en væltet træstamme, eller under bark. Om efteråret går den i dvale, og gemmer sig i skovbunden. Salamander skifter til yngledragt om foråret. Der bliver hannerne flottest. Hans bug stråler i mange farver, og han for også en høj takket kam langs ryggen, og på halen. Hunnen bliver mere mørk, og for en mindre kam. Salamander har rigtig mange fjender fx fisk, vandkalvelarver, spidsmus, fiskehejre.
Når salamanderne skal parre sig, svømmer hannen rundt om hunnen, og ind foran hende, for vise hans smukke bug frem. Hannen afsætter sæd på en sten eller på en vandplante. Når hunnen svømmer hen over sæden bliver det hængene på hende, så syges det op i hunnens kloark (som er et sted hvor både urin, afføring, sæd og æg er), og æggene bliver befrugtet. Når en salamander lægger æg, ligger hun et ad gangen på vandplantens blade. Når hun har lagt ægget på bladet, folder hun forsigtigt bladet rundt om ægget med bagfødderne. Det gør hun for at ægget bliver beskyttet. Det kan strække sig over 3-4 uger, da hun kan lægge op til 700 æg. Ud af æggene kommer der haletudser. Haletudser er et rovdyr, som spiser landlopper og andre smådyr. særligt haletudser har mange fjender, og klare sig bedst i vandhuller, hvor der ikke er fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar